Spar Nord i Aalborg er en bank, der er bevidst om nutidens digitale muligheder. Det er oplagt for banken også selv at benytte sig aktivt af de digitale muligheder på tværs af egne faciliteter.

Spar Nord er en landsdækkende bank med hovedkontor i Aalborg. Herfra arbejder de hver dag på at kombinere personligt nærvær til kunden med et fokus på den stadigt tiltagende digitalisering. Som en bank, der er bevidst om nutidens digitale muligheder, er det oplagt for banken også selv at benytte sig aktivt af de digitale muligheder på tværs af egne faciliteter.

 

På hovedkontoret i Aalborg har Spar Nord to store kantinerum og fire mindre møderum, som kan kombineres på kryds og tværs til at skabe mange forskellige scenarier. Men uden den rigtige løsning kan mange kombinationsmuligheder af rum også give mange problemer med AV-udstyret. En række Neets-produkter tillader lokalerne at fungere både sammen og uafhængigt af hinanden, og har også bidraget til en opdatering af AV-udstyret i Spar Nords auditorium.

Et større setup
Ifølge Peter Holmgren, Teamkoordinator i IT-drift, er der hos Spar Nord tale om et ret stort kantineområde med mange kombinationsmuligheder. Fjerner man alle foldedøre og skillevægge, er der i alt seks lærreder og seks projektorer i kantinen placeret på tværs af, hvad der kan opdeles i to store kantinerum og fire mindre møderum. Rummene kan slås sammen i en række scenarier, der skal sættes op med både lyd og billede.

– Det var den udfordring, vi stillede WAUV over for. De foreslog så Neets, som vi kender, men vi vidste ikke, at de lavede løsninger, som understøtter og samler så mange forskellige brugscenarier.

WUAV var forhandleren, der havde fået til opgave at hjælpe Spar Nord med en opdatering af deres AV-udstyr i kantinerummene og i deres auditorium. Torben Juhl, teknisk ansvarlig for AV ved WUAV, fortæller:

– Det hele skulle kunne benyttes til forskellige formål og samtidig være nemt og intuitivt for brugerne, så det ikke krævede en teknikers hjælp at benytte det. Der skulle være mulighed for at tilkoble mikrofon og lyd, og så var der et krav om, at man skulle kunne benytte Spar Nords egne pc’er – udover sin egen laptop.

Sammen og hver for sig
Bankens kantine kan have mange formål, så idéen om at have forskellige brugsscenarier giver god mening. Torben Juhl fra WUAV forklarer:

– I det rack, som er hovedteknikpunktet, kan man vælge mellem 13 scenarier. Dét foregår på et touchpanel, som er en slags facility-starter; her taster man det ønskede brugsmønster ind, og så er det klar til brug, efter stole er sat op, og der ellers er gjort klar i lokalet.

Samlet set er der i kantineområdet installeret én Neets Control – AlFa II, touchskærme i alle seks rum til, når det er helt opdelt, og så er der en Neets Control – EcHo+ installeret i hvert af de fire mindre mødelokaler.

– Neets Alfa II er den, der har fat i alle produkterne og sørger for, at det hele fungerer sammen. Neets Echo+ betjenes i dagligdagen for hvert lokale, mens Neets Alfa II styres med en LG 10” POE-skærm til de større setups, hvor mikrofoner og flere lokaler lægges sammen. Men alt kører sammen og kan styres på kryds og tværs,” uddyber Torben Juhl.

I rack er der også installeret en Neets Switching Relay 8, som styrer motorlærred og lys i kantinerummet.

Ifølge Peter Holmgren åbner denne løsning op for nye muligheder hos Spar Nord:

– Det har været super lækkert siden, vi fik installeret den nye løsning. Kantinen bliver brugt til mange forskellige ting, som f.eks. foredrag og eftermiddagsarrangementer. Kommer der nogen udefra, så kan de bare koble deres eget udstyr på og gå i gang med at præsentere. Helle Thorning Schmidt har også været forbi, så det er godt, at der er lagt så meget vægt på det professionelle. Vi har også en stor kunstnerforening, og nu har vi et scenarie, hvor de kan bruge de fire skærme samtidig og lave digital kunst. Det giver nye muligheder at kunne styre det hele på den måde.

Fokus på digitalisering
Spar Nord i Aalborg har et auditorium, som bliver brugt til at forskellige foredrag og kurser. Her er det essentielt med billede og lyd i høj kvalitet, som også skal kunne nå ud til alle de deltagere, der befinder sig i rummet. Det skulle en opdatering af AV-udstyret i auditoriet imødekomme.

Ønsket lød også på en mere tidssvarende betjening af AV-funktionerne for at skabe overensstemmelse mellem Spar Nords fokus på digitalisering og selve faciliteterne. Spar Nord ønskede også, at man via én betjeningsenhed skulle kunne styre lys, scenegardin og vinduesgardiner.

 

Løsningen blev et nyt rammelærred tidssvarende med de nuværende billedformater, og hertil en ny projektor med høj opløsning og lys. Der er også blevet installeret nye BOSE-højttalere i loftet, og i et lille AV-skab kan presenteren placere sin PC. På arealet foran presenteren er der sat en 49” skærm op, så vedkommende kan se sin præsentation og samtidig bevare øjenkontakt med publikum. Alt dette styres via en Neets – Control DelTa, som er koblet til en LG 10” POE Monitor touchskærm, som giver brugeren fuld adgang til styring af billede, lyd, lys, gardiner.

Peter Holmgren uddyber:

– Vi har et ret stort auditorium, og her kan man nu styre anlæggene, gardiner og så videre. Det kører rigtig godt, og det er så intuitivt at arbejde med.

Barco Clickshare i integration med Neets Delta sørger for en trådløs opkobling.

Guld værd
AV-løsningen har ifølge Peter Holmgren tilført forskellige former for værdi til Spar Nord:

– Kunsten er jo at gøre det enkelt for brugeren, og der er kommet et hav af forslag fra medarbejderne på, hvordan man også ville kunne bruge de her scenarier til andre konstellationer, fordi det inspirerer internt. Det er fedt, at man kan tilpasse selv, og én læring vi har haft undervejs er ift. navngivning; her er det rigtig smart, at man kan ændre det, så det bliver endnu mere intuitivt end det, vi troede var rigtig til at starte med. Man er ikke låst fast, og det er meget agilt og fleksibelt at arbejde med.

Løsningen har også resulteret i besparelser.

– Det er naturligt for folk at bruge det, og de skal ikke ind at forstyrre andre. Her sparer man jo tid ved, at folk bare kan gå ind og føle sig trygge – det er en vigtig ting for os. Tidsbesparelsen den er guld værd, uddyber Peter Holmgren og fortsætter:

– Men vi har jo også arbejdet med Neets i 12 år, og dét har noget at sige.

Også Torben Juhl fra WUAV har været glad for samarbejdet med både Neets og Spar Nord:

– Neets er fantastiske at arbejde sammen med, særligt når opgaven er så forskelligartet og kompleks. Når vi skubber til grænserne, som med denne opgave, opstår der selvfølgelig en eller anden udfordring, men vi får altid løst tingene.” Samarbejdet med Neets, og opgaven hos Spar Nord, forløb ganske smertefrit, fortæller Torben Juhl.


Kontakt

SALGSAFDELING

Kontakt vores salgsafdeling

7511 9191

SEND MAIL

– vi er WUAV til at snakke med.

Peter Lose Sørensen

Projekt sælger

7511 9191

SEND MAIL

– og Peter er vild med kolde gys og ivrig WUAV-vinterbader.

Michael T. Tonnesen

Direktør & Partner

7511 9191

SEND MAIL

– og Michael er i øvrigt også WUAV-fan af EFB.

Jan Larsen

Teknisk ansvarlig – B&O Service

7511 5544

SEND MAIL

– og Jan er i øvrigt også WUAV-meget engageret i alle børns trivsel.

Torben Juhl

Teknisk ansvarlig – AV

7511 9191

SEND MAIL

– og Torben er i øvrigt også WUAV-flittig spinning-instruktør.

Ellen Holdensen

Bogholder

7511 9191

SEND MAIL

– og Ellen laver i øvrigt også WUAV-flotte postkort.

Hans Kristensen

Servicetekniker

7511 5544

SEND MAIL

– og Hans er i øvrigt også WUAV-entusiast i modeltog.

Brian Jensen

Service tekniker og installatør

7511 5544

SEND MAIL

– og Brian er i øvrigt også WUAV-vild med Lé Mans.

Jesper Jensen

Service installatør

7511 5544

SEND MAIL

– og Jesper er i øvrigt også WUAV-gør-det-selv-mand.

Per Julius

Service installatør

7511 9191

SEND MAIL

– og Per er i øvrigt også WUAV-musik som DJ om natten.

Lasse Henriksen

Service Installatør

7511 9191

SEND MAIL

– og Lasse er iøvrigt helt vild med at være koncert teknikker i hans fritid (han elsker teknik:-))

Danny B. Andersen

Service Installatør

7511 9191

SEND MAIL

– og Danny er helt vild med vandreture i skønne naturomgivelser.