Mødelokaleindretning og infoskærm hos Terp & Co.

Terp & Co. ønskede en AV-løsning til deres mødelokale, hvor de nemt kunne anvende forskellige platforme som fx. Zoom og Teams til deres videomøder.

Her hos WUAV fik vi en henvendelse fra virksomheden Terp & Co, som sælger eksklusiv butiksindretning og inventar til detailhandlen i hele Europa. De efterspurgte en skræddersyet AV-løsning til at kunne afholde online møde med kunder og samarbejdspartnere.

Vi anbefalede en løsning med et Aver Pan/Tilt /Zoom kamera med indbygget højttaler og mikrofon samt en skærm fra LG. Vi tog udgangspunkt i mødelokalets størrelse og fandt de produkter som passede bedst ind.

Det er i den foreslåede løsning muligt at hente og dele relevante dokumenter, som er placeret på en ekstern server.

– Løsningen er nem og enkel at bruge, udtaler IT-ansvarlig, Nick Jepsen, fra Terp & Co.

 

Infoskærm til inspiration og information

Terp & Co. havde også et ønske om en infoskærm ved hovedindgangen til virksomheden, som skulle benyttes til at fremvise inspirationsbilleder af de mange flotte og forskellige butiksindretninger. Tanken var dels at kunne vise indretninger frem til kunder og besøgende, og dels at holde alle ansatte i virksomheden informeret og opdateret på nye projekter.

WUAV anbefalede en 55” skærm fra LG med indbygget WebOS, som kan afvikle Signage-materiale direkte fra den indbyggede afspiller i skærmen.

Systemet er meget intuitivt, og det nemt og hurtigt at opdatere. På skærmen vises samtidigt et RSS nyheds feed, samt mulighed for at se den aktuelle vejrudsigt.

– Vi er glade for den rådgivning og den service vi har fået fra WUAV, slutter Nick Jepsen.

 

Skal din virksomhed også holde kundekontakten via online møder?

Hvis I står overfor at skulle indrette nyt mødelokale, hvadenten det er stort eller småt, så kontakt os og få en uforpligtende snak.

Vi rådgiver dig gerne omkring den bedste tekniske løsning, som præcist dækker jeres behov. Vi kan sammensætte en skræddersyet løsning, der passer ind i jeres lokaler.

Kontakt os allerede i dag telefon 75 119 191 eller skriv til os på salg@wuav.dk – så hjælper vi dig hurtigt videre med den rette løsning.

 

 

Lyd og billede blev opgraderet hos Innovest

Lyd og billede blev opgraderet hos Innovest

Hos det store innovations- og erhvervshus, Innovest, i Skjern efterspurgte man en opgradering af lyd og billede i et af mødelokalerne. Vi tog udgangspunkt i en ny Sony-projektor med væsentlig mere lys end den, som tidligere sad i lokalet, og for at opnå en bedre gengivelse af lyden, monterede vi også et par aktive højttalere.

Det eksisterende lærred i mødelokalet er blevet udskiftet med et motoriseret lærred, som automatisk ruller ned, når projektoren tændes. Desuden er det eksisterende Neets panel blevet opdateret og omprogrammeret, så det nu styrer alt – blot ved at vælge Projektor.

 

AV-systemet der kan tages fra rum til rum

Hos Innovest havde man også et ønske om at få et transportabelt AV-system, som kunne gøre dem mere fleksible i forbindelse med afholdelse af deres videomøder.

Her sørgede vi for en løsning med en Aver videobar, og en 65” touch skærm fra i3. Begge dele er blevet monteret på en trolley, så systemet nemt kan flyttes fra rum til rum efter behov. Systemet drives af en bærbar computer, så man har frie muligheder for at benytte Teams, Zoom eller andre platforme til sine videomøder.

 

Har I brug for en mere fleksibel løsning til jeres videomøder?

Vi står altid klar til at rådgive dig om, hvordan du kan indrette et eller flere mødelokaler mest fleksibelt og samtidig med optimal lyd, lys og billede.

Kontakt os allerede i dag telefon 75 119 191 eller skriv til os på salg@wuav.dk – så hjælper vi dig hurtigt videre med den bedste løsning.

Nemmere at holde online møder hos Det Faglige Hus

Det Faglige Hus med sine mere end 400 medarbejdere, kontaktede WUAV med et ønske om et forbedret udstyr til at afholde videomøder.

Vi valgte en løsning med en Lenovo Teams certificeret møderumsenhed, hvor man blot trykker Deltag – og så er mødet i gang…

Vi genbrugte den skærm, som allerede var installeret i lokalet, sammen med et Aver PTZ kamera, der automatisk sørger for, at den person som taler er med i billedet.  Derudover er der monteret to hvide mikrofoner i loftet for at sikre, at alle mødedeltagere i det meget store mødelokale, kan høres ved møderne.

Lyden fra de andre deltagere i mødet, bliver gengivet af to hvide Bose højttalere, som er monteret i loftet.

De ansatte i Det Faglige Hus, som har til huse i det store domicil ved Esbjerg Lufthavn, udtaler, at det er blevet meget nemt at holde et online møde – og at mødelokalet bruges flittigt.

https://www.detfagligehus.dk/

Har du også brug for en bedre løsning til online møder?

Har du også brug for at få gjort det nemmere at holde online møder, så kontakt os til en uforpligtende snak.

Vi står altid klar til at rådgive dig omkring optimering og indretning af dit mødelokale, og vi kan sammensætte en løsning ud fra de installationer, I allerede har.

Kontakt os allerede i dag telefon 75 119 191 eller skriv til os på salg@wuav.dk – så hjælper vi dig hurtigt videre med den rette løsning.

 

Kontorindretning med huddle rooms er det nye sort

Det engelske ord huddle betyder frit oversat “at samles om at planlægge eller diskutere”. Men hvad dækker begrebet huddle room egentlig over?

I takt med at mange virksomheder i de senere år har forvandlet lukkede kontorer til åbne kontorlandskaber, er der samtidigt opstået et behov for at skabe fælles arbejdsstationer og mindre mødelokaler. Det er små lokaler, hvor man kan samles med sit team – ofte grupper på 3-6 personer – omkring videomøder, projektarbejde eller impulsive arbejdsopgaver.

Spar pladsen og minimer støjen
Man kan overveje, hvad huddle rooms kan fremfor et almindeligt mødelokale i de rammer, vi kender i dag?

Tager man udgangspunkt i det klassiske mødelokale, som ofte er indrettet til 8-10 mand eller flere, kan man direkte sammenligne lokalernes forskellige krav til plads og inventar. Med huddle rooms kræves mindre plads og mindre borde og færre stole. Indretter man flere huddle rooms frem for et stort mødelokale, har man effektivt skabt en mulighed for, at flere kan afholde møder samtidigt, samt at få personer omvendt ikke optager pladsen i et stort mødelokale.

Ofte fungerer brugen af huddle room sådan, at man ikke reserverer lokalet, men i stedet gør brug af det, præcis når man har brug for det. Det minimerer spildtiden af reserverede (tomme) mødelokaler, og nogle undgår unødigt ventetid.

Ser man på, hvilken funktion et huddle room har i et åbent kontorlandskab, så vil man opleve en minimering af støj, idet teams kan samles i et lukket lokale og kommunikere, diskutere og arbejde, fremfor at projektarbejdet foregår på tværs af et åbent kontorlandskab blandt andre kolleger. Derudover arbejder et team ofte mere effektivt, når det samles impulsivt, når behovet for et møde opstår, fremfor når det store mødelokale er ledigt på et givent tidspunkt.

 

Hvad indeholder et huddle room?
Betegnelsen huddle room er en form for mødelokale, der er indrettet med udstyr svarende til det behov, der er i et arbejds- og mødelokale, hvor en lille gruppe af medarbejdere skal kunne kommunikere effektivt med hinanden eller med eksterne parter. Det kan være udstyr til fx videokonference – skærme, lyd og kamera, samt borde og stole til et lille antal af personer.

Skal man have succes med at indføre huddle rooms er det vigtigt, at lokalet og udstyret er nemt at håndtere. I dag findes der AV-udstyr, som er specielt udviklet til huddle rooms. Det er fx. kameraer med vidvinkel, som kan filme hele lokalet, selv om alle er tæt på. En god løsning til dette er blandt andet videokonferencesystemet Life Size Icon.

Hvordan kommer du i gang?
Overvejer du om huddle rooms kunne være en ny mulighed for at effektivisere og skabe nye arbejdsgange i din virksomhed, så kan vi hjælpe dig videre i processen. Hos WUAV rådgiver vi dig gerne om udstyr velegnet til indretning af huddle rooms. Kontakt os og få en uforpligtende snak om, hvilket udstyr, vi kan anbefale dig.

 

 

 

OPTIMER DIT MØDELOKALE MED DEN NYE THINKSMART ENHED

Lenovo lancerer smart alt-i-en enhed til mødelokale og videomøder
Placér enheden direkte på dit mødebord – så har du platformen til dit videomøde, og samtidig også touchskærm, mikrofon og højttaler i mødelokalet. Alt sammen i én enhed.

Lenovos seneste skud på stammen er skabt til intuitivt brug, dvs. den er super nem og enkel at betjene. Desuden kan enheden synkroniseres ind i Office 365 miljøet.

 

Spar tid med ThinkSmart
Har du holdt online møder, så ved du, at teknologien kan være en tidsrøver i forhold til at få startet op og få forbindelse mellem flere enheder. Med ThinkSmart enheden er denne tidsspilde nu fortid. Her er lyd og billede allerede forbundet i enheden, og du er dermed i gang med dit møde med blot et enkelt touch med fingeren.

Anti-refleks og anti-smuds skærm
Enheden er født med en skærm, der er skabt til brug og alle arbejdsbetingelser. Skærmen er anti-refleks og kan derfor bruges i alle lystyper og sollys. Derdover er den smudsafvisende skærm nem at rengøre. Med ThinkSmart er din mødeopsætning 100% fleksibel – du kan nemlig rotere skærmen 360 grader, hvis I fx har flere deltagere omkring mødebordet. Med den lysende ring om stammen kan mødedeltagere nemt se status på enheden ved hjælp af tre forskellige farver.

 

Få en LIVE demo hos WUAV
Vil du afprøve den nye Lenovo enhed og se nærmere på dens funktioner, så kig forbi vores showroom på Murervej 7A i Esbjerg.

Indret dit mødelokale
Har du spørgsmål om videokonference eller anden inventar til mødelokalet, såsom mikrofoner eller fladskærme, så svarer vi gerne på dine spørgsmål eller hjælper dig videre i processen – ganske uforpligtende naturligvis. Vi rådgiver gerne om en samlet mødelokaleindretning, så du kan få det optimale ud af dine faciliteter.